Mændene troede ikke på Malene: Arbejder gratis resten af året

Tømrersvenden Malene Holck Pedersen har alle årene vidst, at hun som kvinde stod til at tjene mindre på grund af sit køn.

– Jeg synes, det er vildt, at kvinder tjener så meget mindre end mænd, at halvanden måned før året er omme, er du færdig med at tjene penge. Så arbejder du gratis resten af året, siger hun.

Det, hun taler om, er kvindernes sidste arbejdsdag, som i år falder i dag – 12. november.

Fordi vi ikke har ligeløn, kunne kvinderne altså i princippet gå på tidlig juleferie fra i dag, hvis de vil undgå at arbejde gratis resten af året.

Det korteste strå

21-årige Malene Holck Pedersen hørte første gang om mærkedagen sidste år, men fordi hun på det tidspunkt var lærling, mærkede hun ikke noget til uligelønnen på sin lønseddel, fortæller hun.

Nu har hun søgt job, siden hun fik sit svendebrev i september, og hun står ved tærsklen til et langt arbejdsliv, som hun glæder sig til.

Men tal fra 3F viser, at hun kommer til at tjene 10 procent mindre end sine mandlige kollegaer.  

– Det gør mig vred, for jeg har taget den samme uddannelse, jeg har bestået de samme prøver, jeg har bevist i min læretid, at jeg kan det samme. Hvorfor skal man så straffes for sit køn? spørger Malene Holck Pedersen, som også er landssekretær i 3F Ungdom.

Det er desuden ikke kun på grundlønnen, hun vil kunne se uligheden, minder hun om. Det vil også gå ud over hendes tillæg og pension.

– Man kan gang på gang se, at kvinderne har trukket det korteste stå på arbejdsmarkedet, siger hun.

Kønsopdelt arbejdsmarked

Hver gang en mand i 3F går på arbejde og tjener 100 kroner, tjener en kvinde i 3F kun lige knap 90 kroner, viser tal fra 3F.

For hele befolkningen gælder det, at hver gang en mand går på arbejde og tjener 100 kroner, tjener en kvinde blot 87 kroner, viser tal fra Danmarks Statistik.

Det kaldes for løngabet.

En analyse fra sidste år viser, at kvinder i 3F i gennemsnit tjener 11,37 procent mindre end deres mandlige kolleger. Og billedet vil formentlig være det samme i dag, pointerer Jesper Grunnet-Lauridsen, arbejdsmarkedsøkonom i 3F.

– Generelt er arbejdsmarkedet kønsopdelt, og nogle sektorer er domineret af kvinder, andre er domineret af mænd. For eksempel arbejder kvinder i højere grad i den offentlige sektor, hvor lønnen er lavere, siger han.

Uforklarligt

At kvinder ofte får lavere løn end mænd kan skyldes, at kvinder på grund af barsel har lavere anciennitet på deres arbejdsplads. Det kan også skyldes, at mænd er bedre til at råbe op og for eksempel få forhandlet et løntillæg.

Jesper Grunnet-Lauridsen forklarer også, at hvis man ser på løn inden for samme branche, samme arbejdsfunktion og alder – så forsvinder typisk cirka halvdelen af lønforskellen.

– Tilbage er et løngab mellem kvinder og mænd på cirka seks procent, som ikke kan forklares. Og det er nok dét, som er det mest problematiske set ud fra ligelønsloven, som dikterer lige løn for lige arbejde, mener han.

10 kroner mere

Da Malene Holck talte med sine mandlige kollegaer om kvindernes sidste arbejdsdag, havde de svært ved at tro hende.

– De sagde ”ej, ej, ej, hvad?” De blev chokerede over, at der stadig ikke er ligeløn.

Grunden til, de bliver så overraskede, er nok, fordi der ikke bliver talt nok om løn, mener Malene Holck.

– Hvis vi snakker mere om det og gør vores mandlige kollegaer mere opmærksomme på, at de tjener 10 kroner mere end mig – og at den eneste grund til, at de gør det, er, fordi de er mænd, og jeg er kvinde, så tænker jeg også, at nogle af dem bliver forargede.

Ligelønslov

Malene Holck har i hvert fald ret i, at det er en god ide at tale mere om løn, hvis vi vil nærme os ligeløn på arbejdsmarkedet.

Det er blandt andet derfor, EU har lavet et direktiv om løngennemsigtighed, som den danske regering skal gøre til en del af lovgivningen i løbet af 2026.

– Det kan godt være, at nogle mænd føler, vi propper det ned i halsen på dem, at vi tjener mindre, siger Malene Holck.

Men det er på tide, man gør noget ved det, mener hun.