Den næsten 50 år gamle lov om ligeløn kommer ikke til at afskaffe uligeløn mellem mænd og kvinder. Det er konklusionen fra to eksperter, efter at en faglig voldgift fredag afgjorde, at enzymfabrikanten Novozymes ikke underbetaler deres kvindelige laboranter.
– Det er jo et højpolitisk område, og det kan være vanskeligt at rette op på det generelle løngab gennem denne type sager, siger Natalie Videbæk Munkholm, lektor i arbejdsret på Aarhus Universitet.
Fagforeningen HK Privat lagde sag an, da Novozymes’ laboranter tjener mellem 4.000 og 5.000 kroner mindre end virksomhedens teknikere, selvom de to grupper ifølge HK udfører nogenlunde de samme opgaver, og deres uddannelser stort set er lige lange.
Da cirka 85 procent af laboranterne er kvinder, og cirka 85 procent af teknikerne er mænd, blev sagen kørt som en sag om ligeløn.
I forlængelse af retstilstand
I afgørelsen lagde dommerne blandt andet vægt på, at teknikerne arbejder mere selvstændigt og har større ansvar end laboranterne. Kriterier, der vægtes højt i ligelønsloven, fortæller Birgit Gylling Andersen, tidligere medlem af Ligebehandlingsnævnet og advokat med speciale i arbejds- og ansættelsesret:
– Hvor laboraternes arbejde er ret fast med reference til kemikere, som de sparer med, så er teknikernes arbejde mere varieret. Og de har et større selvstændigt ansvar, for eksempel er de ansvarlige for produktionsudstyret, siger hun.
Eksperterne kalder kendelsen for “meget grundig”. Natalie Videbæk Munkholm er ikke overrasket over, at kendelsen ender her:
– Afgørelsen ligger i forlængelse af den retstilstand, vi har i Danmark, hvor to job skal være meget ens, for at de anses for at have samme værdi, siger lektoren.
Hun forklarer, ligesom Birgit Gylling Andersen, at der findes flere objektive parametre, man kan vurdere lønforskelle ud fra. Det gælder for eksempel konkrete forhold som arbejdstid, selvstændighed, støj og snavs, som i andre sammenhænge kan give særlige løntillæg, og som voldgiften også fremhævede i kendelsen.
Det er dog op til dommerne, hvor højt sådanne forskelle skal vægte.
– Voldgiften lagde sig så i forlængelse af tidligere ligelønssager og vurderede, at forskellene var væsentlige, siger hun.
En faglig kamp
Ifølge Birgit Gylling Andersen kan ligelønsloven – som her – bruges til at vurdere, om to job har samme værdi, hvis jobbene minder om hinanden, har nogenlunde samme uddannelsesniveau og er i samme organisation.
Men ligelønsloven kan ikke bruges til at vurdere, om lønforskelle mellem vidt forskellige faggrupper er i strid med loven.
– Man kunne ikke få en faglig voldgift mellem sygeplejersker og politimænd for eksempel. Selvom de måske har samme uddannelsesniveau og ansvar, så er typen af job og uddannelse for forskellige, og de har ikke samme arbejdsgiver. Det ligger derfor ikke inden for ligelønslovens rammer at tage stilling til en lønforskel mellem de to grupper, siger hun.
Derfor er det også op til fagforeninger og politiske aktører at mindske uligeløn mellem mænd og kvinder, vurderer Birgit Gylling Andersen.
– Jeg tror ikke, at juraen kan løse det strukturelle problem, at der er en påviselig tendens til, at kvindedominerende fag får lavere løn end mandsdominerede fag. Det er en faglig kamp, siger hun.