Tømrer fra Nuuk: Trump truer mit firma

Utallige meldinger om manglende sikkerhed i Arktis, gentagne besøg af højtplacerede politikere fra USA og et ønske fra præsident Donald Trump om at overtage Grønland. Det er hverdagen, som mange grønlændere må forholde sig til.

Skulle det komme så vidt, at USA kommer til at eje Grønland, kan det få store konsekvenser for grønlandske virksomheder.

– Alle de ting, vi har lært – regler, reglementer og standarder – de er europæiske. Hvad sker der med dem? Skal vi bruge amerikanske regler og mål? Det er stressende at tænke på, når man har et firma, siger Anders Kristiansen, tømrermester og direktør i AK Byggeteknik ApS.

Entreprenørvirksomheden i Nuuk har 58 lokale medarbejdere, og ifølge den 48-årige Anders Kristiansen taler hver og en konstant om Trump, og hvad der vil ske i tilfælde af en amerikansk overtagelse.

– Det kan blive enden af firmaet. Jeg kan blive nødt til at dreje nøglen om, hvis det ændrer alt det, vi har lært og kender til. For bliver vi oplært i nye byggereglementer fra USA, så vi kan fortsætte, hvis de overtager? Man er usikker. Det er lidt stressende, og jeg sover dårligt om natten, siger han.

Demonstrationer og flag som modstand

Usikkerheden om fremtiden fik derfor Anders Kristiansen og hans familie til i weekenden at gå på gaden i Nuuk. Både der og i flere danske byer var der demonstrationer mod det amerikanske ønske om at overtage Grønland.

– Vi har også hængt store grønlandske flag op på kontoret og på vores kran. Jeg tror, at 99 procent af befolkningen ikke synes, at vi skal under USA. Så bliver vi bare en koloni igen, siger han.

Han er samtidig glad for den støtte, som NATO, EU og Danmark har vist Grønland de seneste uger, og understreger, at han på længere sigt ønsker grønlandsk selvstændighed. En ambition som en amerikansk overtagelse kan gamble med.

– Vi skal ikke være selvstændige i morgen, men måske om 10-20 år. Når vi har uddannet nok i landet, og folk tager sig sammen og begynder at arbejde. Der er mange udfordringer, som skal rettes, før vi kan blive selvstændige, fortæller Anders Kristiansen.

Han peger for eksempel på, at de mangler at uddanne folk til mange forskellige typer af job.

Tal fra Danmarks Nationalbank viser, at det blandt andet er en faldende arbejdsstyrke i landet, som presser den grønlandske økonomi.

Derfor frygter Anders Kristiansen også, at nogle kan skifte mening og se det som et “quick fix” når Trump udtaler, at USA overvejer at tilbyde hver enkelt grønlænder en check med et engangsbeløb på mellem 10.000 og 100.000 dollar.

– Der er mange grønlændere, der ikke vil arbejde, som bare får socialhjælp. Jeg er bange for, at fristelsen med pengene kan blive for stor for alkoholikere, hashrygere og ludomaner i det her land, siger han.

“Vi er begyndt at preppe”

Den aktuelle uro påvirker også privatlivet hos Anders Kristiansen og hans familie. De er begyndt at forberede sig derhjemme, hvis Trumps udtalelser om militær indgriben skulle blive til virkelighed.

– Jeg har købt vanddunke, en generator og varmeplader. For hvis strømmen går, skal vi kunne lave mad, siger han.

Den massive mediedækning gør det samtidig svært helt at slippe tankerne om USA og det aktuelle trusselsbillede. Også for parrets 11-årige datter, som Anders Kristiansen og hans kone forsøger at skærme i denne periode.

– Nogle gange slukker jeg lidt for mobilen og fjernsynet, mens hun er der. Så tager vi i stedet lidt oftere i svømmehallen eller ser en film, for at få tankerne væk fra det hele. Man bliver nødt til at koble af.

Under sin tale ved World Economic Forum i Davos onsdag erklærede Donald Trump, trods tidligere påstande, at han altså ikke ville anvende militær magt for at vinde kontrol over Grønland. Det ligger imidlertid ikke en dæmper på bekymringerne hos Anders Kristiansen.

– Trump, han er jo utilregnelig. Bestemt. Det er kun ham selv, han tænker på. Så det kan være, at de finder andre måder, at presse os på. Slukker vores strøm eller noget.