Thomas greb om papiret med svedige hænder – og ændrede sit liv

Da gartner Thomas Alfred Olesen sprang ud som arbejderdigter, var han smånervøs med svedige håndflader. Men det gik godt, og satte en ny retning for ham.

Han har skrevet digte, siden han var 17 år – flere hundrede af dem. Mest for sig selv og om sig selv. Det ændrede sig efter et kursus på kursuscenter Langsøhus.

– Vi havde jo en masse faglig snak, der inspirerede mig og satte gang i ordene i mit hoved. Det fik mig til at skrive mit allerførste arbejderdigt, som hedder: “De siger, arbejderen er død”, siger han.

Ros fra bz’er tændte ham

Han var okay tilfreds med digtet, og så prøvede han med svedige hænder at læse digtet op for nogle af medkursisterne. De synes godt om det, og det gav blod på tanden.

– En af kursisterne var gammel bz’er, og han kom op til mig og sagde: Da jeg hørte dit digt, vidste jeg, at jeg ikke har kæmpet forgæves, siger han og fortsætter:

– Det tændte virkelig noget i mig, og gav mig en følelse af at ramme noget, som folk kunne se sig selv i og spejle sig i. Det gav en helt ny vinkel i poesien, som jeg ikke før havde overvejet, siger han.

Føler sig som en arbejder

Thomas Alfred Olesen på 32 år arbejder i Københavns Kommune, hvor han passer Vigerslevparken, der strækker sig som et fire kilometer langt, grønt bælte, hvor han beskærer, klipper og laver alt slags gartnerarbejde.

Han føler sig som del af arbejderklassen. Hans far er chauffør og moren er rengøringsassistent, og han håber, at digtene kan være med til at tale arbejdersagen op.

– Jeg kan beskrive tanker og holdninger, som andre mennesker kan spejle sig i og finde inspiration i. Det er måske naivt, men jeg håber, at det kan få flere til at melde sig ind i 3F, siger han og fortsætter:

– Jeg håber da, at nogle tænker, at det fællesskab vil jeg gerne være en del af, siger han.

Drømmer stort

Han har også læst sine arbejderdigte op til et enkelt “Open Mic” arrangement. Her går man op på en scene og fyrer af, hvad man har, på tre minutter og håber på god respons fra publikum.

– Jeg ville se, hvad digtene kunne i det forum, og digtene blev heldigvis godt modtaget, fortæller han.

Hans drøm er at få udgivet en digtsamling og ultimativt at leve af at være digter. Han har sendt nogle af sine digte til et forlag, som han går og venter svar på.

– Jeg er kommet op på et niveau, hvor jeg tror, jeg godt kan få udgivet noget. Man har vel lov at drømme stort, siger Thomas Alfred Olesen.