Stor sejr for byggearbejdere: ID-kort og fængselsstraf for livsfarlig svindel

I foråret sidste år faldt hammeren tungt over det italiensk-ejede firma PK & ECD på milliardbyggeriet Storstrømsbroen.

Her idømte Arbejdsretten firmaet til at skulle betale ti millioner kroner for systematisk underbetaling af 160 byggearbejdere.

Det var blandt andet med data fra portene, hvor byggearbejderne skulle bippe sig ind og ud, at 3F kunne dokumentere, at de havde arbejdet langt flere timer, end de havde fået løn for.

Nu bliver der snart indført krav om den slags ID-kort på langt flere byggerier.

En kreds af Folketingets partier har onsdag eftermiddag præsenteret en aftale om obligatorisk ID-kort på alle byggerier, der har en anlægsværdi på over 100 millioner kroner.

Fagbevægelsen har længe kæmpet for en ordning med ID-kort. For det giver langt bedre muligheder for fagforeninger og myndigheder at kontrollere, hvem der arbejder på en byggeplads, og om de bliver snydt i løn.

Kæmpet for i mange år

Det bliver bygherrens ansvar at sikre, at alle byggearbejdere på pladsen er registreret med navn, ligesom virksomhedens cvr-nummer eller RUT-nummer skal fremgå.

Medarbejderne skal bippe ind og ud, når de kommer og går fra arbejdspladsen.

Claus von Elling, formand for 3F Byggegruppen og Danske Byggefag, er meget tilfreds med, at der nu kommer ID-kort på mange flere byggepladser.

– Det er noget af det, vi har kæmpet for igennem mange år. Det får forhåbentlig den effekt, at vi ikke ser så mange af de sager, hvor der går medarbejdere rundt og ikke aner, hvem der er ansat af, siger Claus von Elling.

– Så kan man altid ønske, at ordningen var lidt stærkere – det vil vi arbejde på at få forbedret, siger han.

ID-kortet skal også rumme muligheden for at se kæden af leverandører på en byggeplads.

Den del af aftalen bliver dog i første omgang frivillig.

Derudover bliver der indført højere bøder for visse overtrædelser af arbejdsmiljøloven.

Først om nogle år

Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S) vil undersøge, om parterne i bygge- og anlægsbranchen selv vil udvikle en ID-kort-løsning, eller om staten skal stå i spidsen for det.

Bliver det brancheløsningen, skal det træde i kraft senest i 2028. Bliver det statens model, er det først i 2030, det skal træde i kraft.

Claus von Elling mener, at det burde være til at finde en løsning, der kunne implementeres langt hurtigere end det.

– Der er ingen saglige argumenter for, at det skal tage tre-fire år, før det virker. Det et til at købe et plug and play-system, som vil kunne indfri de behov, der er i dag, siger byggegruppeformanden.

Derudover forstår han ikke, at kravet kun skal gælde byggerier over 100 millioner kroner.

– I min verden giver det kun mere bureaukrati, at der er en beløbsgrænse på, end hvis det gjaldt for alle, siger han.

Fængselsstraf ved asbestbrud

Det er dog ikke kun aftalen om ID-kort, der blev præsenteret onsdag.

Også en ny aftale om det potentielt livsfarlige asbeststøv er blevet præsenteret i Beskæftigelsesministeriet. Den aftale ventes at træde i kraft til foråret.

Der skal blandt andet være bedre mulighed for at idømme fængsselsstraffe ved grove overtrædelser af asbestreglerne eller ved dødsulykker.

Siden 2008 har arbejdsgivere kunnet få fængselsstraf ved grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven, men det er endnu ikke sket.

Partierne vil med aftalen gøre det “tydeligere”, hvornår der kan idømmes fængselsstraffe til virksomheds- eller arbejdsledere.

Der vil i lovbemærkningerne blive tilføjet et vejledende niveau på 4-6 måneders fængsel vedrørende asbestovertrædelser og 8-10 måneder ved dødsulykker.

– Der er nødt til at være en straf, der står mål med den risiko, man udsætter medarbejderen for. Men muligheden har jo været til stede længe. Der skal komme et kraftigt styresignal, hvis man skal se en effekt af det, siger Claus von Elling

Asbestprotokoller forsvinder

Et andet stort problem er, at alt for få arbejdsgivere sender asbestprotokoller til Arbejdstilsynet, ligesom der bliver svindlet med asbestprøver.

Arbejdsgivere skal lave en asbestprotokol, når en ansat har udført asbestarbejde. Den skal gemmes i 40 år, og lukker virksomheden, skal den sendes til Arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynet har dog kun fået ni asbestprotokoller siden 2016, og derfor skal der ifølge den nye aftale nedsættes et udvalg, der skal se på at “formalisere asbestbekendtgørelsens krav om oplysninger i asbestprotokoller.”

– Vi lever i 2025. Det burde være ret simpelt at lave en formskabelon, som skulle udfyldes. Det giver et udtryk af, at det bare er en måde at forhale tingene lidt på, siger Claus von Elling.

Opdateret den 8. oktober klokken 16:10 med kommentarer fra Claus von Elling, formand for 3F Byggegruppen.