Revisor: Det her våben virker mod seriesvindlere

Den seriedømte byggebagmand Gencay Celiks succes med at omgå konkurskarantænen kaster lys over alvorlige huller i det danske system.

Eksperter og fagforeninger efterlyser både et åbent register og et tættere myndighedssamarbejde, så store entreprenører kan undgå at hyre ”vaneforbrydere”.

Den tysk-tyrkiske byggebagmand Gencay Celik er, som statsautoriseret revisor Lars Kiertzner bemærker, en ”konkursrytter af Guds nåde”.

Få dage efter udløbet af sin første toårige konkurskarantæne (2021–2023) oprettede han et nyt selskab, Unitec-Construction ApS – sideløbende med, at sagen om hans brug af en stråmand i det mellemliggende selskab Contec ApS begyndte.

Det mønster har nu ført til Celiks anden konkurskarantæne, idømt af Sø- og Handelsretten den 23. oktober 2025.

Dommen fastslår, at han begik ”groft uforsvarlig forretningsførelse” ved systematisk at skjule sig bag en græsk stråmand, mens han selv traf alle væsentlige beslutninger – herunder at tømme selskabets bankkonto for 3,9 millioner kroner kort før konkursen.

Men mens Celik nu står til endnu to års forbud mod at drive virksomhed – en straf han allerede har bevist, at han kan omgå – vokser kritikken af de redskaber, myndigheder og virksomheder har til rådighed for at stoppe ham.

Krav om et åbent register

Forhandlingssekretær i 3F Byggegruppen, Keld Jensen, kalder det ”forargeligt, at man kan få én konkurskarantæne – og alligevel ende med endnu én oveni. Det kan kun lade sig gøre, fordi han benytter en stråmand.”

Både 3F og statsautoriserede revisor Lars Kiertzner peger på et mere åbent konkurskarantæneregister som et afgørende skridt mod at begrænse konkursryttere som Celik.

– Hvorfor skulle man ikke kunne se, hvem der har konkurskarantæne? spørger Keld Jensen retorisk, før han selv svarer:

– Det er jo i alles interesse.

Også Lars Kiertzner foreslår et mere åbent register, ”så ville det stå tydeligt for enhver, at man måske ikke burde samarbejde med ham.”

Selvom et åbent register ikke helt vil ”umuliggøre brugen af stråmænd”, kan det gøre det vanskeligere at finde villige deltagere.

Kiertzner bemærker, at bagmanden kan frygte at blive slået op i registret og derfor må finde en stråmand, der selvstændigt og overbevisende kan åbne en erhvervskonto i banken. Hvis bagmanden holder sig helt ude af ejerskabet, løber stråmændene desuden en større risiko, da kun deres navn står i firmaet.

– Men så længe der er villige stråmænd, er det svært at stoppe fænomenet, vurderer Lars Kiertzner.

Efterlysning af bedre myndighedssamarbejde

Ud over ønsket om større åbenhed rettes kritikken også mod de danske myndigheder, der ifølge Keld Jensen ikke i tilstrækkelig grad koordinerer deres viden om Celik-familiens – og andre svindleres – systematiske fusk.

Keld Jensen understreger, ”at man jo nok kunne have fundet ham tidligere, hvis man havde haft en mere effektiv fælles myndighedsindsats.”

Han foreslår konkret, at informationer bør flyde bedre mellem myndighederne:

– Arbejdstilsynet har jo været ude og besøge en række arbejdspladser, og hvis de gav oplysningerne videre til politiet eller Skat – eller hvem det nu skulle være – havde det været gavnligt i sådan nogle tilfælde.

Redaktionen har via aktindsigt i Arbejdstilsynet fået indsigt i tilsynsrapporter, hvor Gencay Celik bliver omtalt som ”arbejdsgiver/arbejdsgiverrepræsentant” og står for dialogen med tilsynet – alt imens han var idømt konkurskarantæne.

– Mere åbenhed og mere samarbejde på tværs af myndigheder vil hjælpe, lyder det fra Keld Jensen.

Han erkender dog, at intet kan stoppe svindlerne helt – men at det vil gøre det ”mere besværligt.”

Fagbladet 3F har forsøgt at få kontakt til Gencay Celik via de telefonnumre, der er angivet under hans firmaer, men han har hverken svaret på opkald eller eller sms.