Mette F. i hårdt angreb: Imens strømmer rekordmange nepalesere ind i 3F-job
Antallet af nepalesere, som arbejder i 3F-fag, har nået sin hidtidige top. Imens vil statsministeren lukke kattelem for personer fra Bangladesh.
- Antallet af nepalesere, som arbejder i Danmark, er steget igen. Der er nu over 9.000.
- Samtidig langer statsminister Mette Frederiksen ud efter personer fra Bangladesh, som arbejder i Danmark, og som studerer på Roskilde Universitet.
- Fagbladet 3F har tidligere dokumenteret, at begge nationaliteter kommer hertil som studerende og i høj grad får job i 3F-brancher, som i forvejen er presset af social dumping.
- I foråret blev loven ændret for internationale studerende på ikke statsligt godkendte videregående uddannelser, hvor mange nepalesere studerer.
- Allerede dengang advarede 3F om, at der kunne være behov for at gøre det samme på de statsligt godkendte uddannelser. Det er altså her, Mette Frederiksen nu varsler lovændring. Hun frygter, at bangladesherne er udsat for social dumping, og der bliver arbejdet sort.
Statsminister Mette Frederiksen lagde ikke fingre imellem, da hun i weekenden i et interview med Politiken kom ind på det store antal af studerende på Roskilde Universitet (RUC), der kommer fra Bangladesh.
Mange af de studerende rejser hertil med deres partner, og begge får adgang til arbejdsmarkedet.
– Det skal jo ikke være sådan, at hver sjette studerende på RUC kommer fra Bangladesh, sagde statsministeren.
Stramning på vej
Hun gjorde det samtidig klart, at der er en stramning på vej, for hun frygter, at der følger mere social dumping og sort arbejde med det store antal af bangladeshere. Hvad den stramning består af, kom hun dog ikke nærmere ind på.
Alt imens Mette Frederiksen har blikket rettet mod personer fra Bangladesh, kan Fagbladet 3F nu fortælle, at antallet af nepalesere, som arbejder i Danmark, igen er steget og har nået sin hidtidige top.
Vi har råbt op før, fordi studieordningerne jo primært skal bruges til at studere. Mange af de her tal lugter af, at folk er kommet herop for at arbejde.
Jesper Grunnet-Lauridsen
Ligesom bangladesherne kommer de også officielt hertil for at studere.
Begge nationaliteter finder særligt job i 3F-brancher på hoteller og restauranter, viser tal fra 3F på baggrund af Danmarks Statistiks Forskningsservice.
Det er brancher, der i forvejen er under hårdt pres fra løndumping og dårlige vilkår.
Bemærkelsesværdigt
Der er nu 9.091 nepalesere, der går på arbejde i Danmark. Det viser de nyeste tal opgjort for juli fra 3F på baggrund af Jobindsats.
Det er mere end en fordobling på to år, og kurven er kun gået opad. I juli 2023 var der således “kun” 4.133 nepalesere, som arbejdede i Danmark.
– Det er bemærkelsesværdigt, at antallet af nepalesere i arbejde bliver ved med at stige, siger Jesper Grunnet-Lauridsen, arbejdsmarkedsøkonom i 3F.
– For ministeren har jo indført ny lovgivning, der skulle sætte en bremser i forhold til folk på ikke statsligt godkendte videregående uddannelser, som nepaleserne primært kom ind på tidligere, uddyber han.
Jesper Grunnet-Lauridsen fortæller, at beskæftigelsen blandt nepalesere på studieophold stiger, men at det endnu ikke er muligt at se, om de kommer ind på de ikke statsligt godkendte eller på de statsligt godkendte videregående uddannelser. Det er heller ikke muligt at se, om tilladelsen er givet før lovændringen.
Adgangsbillet til arbejdsmarkedet
Ganske rigtigt indførte udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad-Bek (S) en lovændring, så det fra maj i år ikke har været tilladt for nye studerende at arbejde ved siden af studiet eller medbringe en partner. Det gælder vel at mærke kun studerende på ikke statslig godkendte videregående uddannelser.
Sådanne uddannelser udbyder uddannelsesinstitutionen Niels Brock.
Lovændringen kom, efter Fagbladet 3F i foråret afdækkede, hvordan antallet af nepalesiske studerende på netop Niels Brock er steget enormt. I 2020 kom der 77 studerende, i 2024 kom der 1.085.
En stor del rejser hertil med en partner, og med deres adgangsbillet til det danske arbejdsmarked finder mange af job i 3F-fag.
Svimlende millionbeløb
Dengang udtrykte både forbundssekretær hos 3F Søren Heisel og udlændinge- og integrationsministeren bekymring for, at der reelt er tale om arbejdsmigration, og at de studerende kan være udsat for social dumping.
De studerende betaler op mod 300.000 for at tage en uddannelse på Niels Brock, og fordi de ikke modtager SU, er behovet for et job stort. Men med lovændringen mistede denne gruppe af studerende altså retten til at arbejde.
Niels Brock, der havde tjent svimlende millionbeløb på de internationale studerende, valgte at dreje nøglen om på uddannelserne, som lukker i løbet af de næste fem år.
Gentagelse
At Mette Frederiksen nu vil stramme reglerne for de studerende på de statsligt godkendte videregående uddannelser, herunder Roskilde Universitet, er altså en gentagelse af nepaleser-sagen
I marts kunne Fagbladet 3F som det første medie dokumentere en enorm stigning i antallet af bangladeshere, som arbejder i Danmark, på ikke mindre end 160 procent fra 2022 til 2024.
Der var således 2.597 bangladeshere, som arbejdede i Danmark i 2024. I 2022 var der 1.048.
Udfordring
Fagbladet 3F kunne også dengang dokumentere, at 1.472 bangladeshere opholder sig i Danmark på en studieopholdstilladelse. Imens opholder 951 bangladeshere sig i landet som partner til en studerende.
Det viste sig også, at langt størstedelen af bangladesherne studerer på Roskilde Universitet og Syddansk Universitet, som er statslig godkendte videregående uddannelser.
Studieordninger skal bruges til studie
Det er altså de studerende, som Mette Frederiksen nu lægger op til at ville ændre reglerne for.
Til Politiken kritiserede hun Roskilde Universitet for at føre udlændingepolitik og ”bare lukke op for alle mulige studerende fra Bangladesh”. Roskilde Universitet afviser kritikken.
Jesper Grunnet-Lauridsen fra 3F hilser en regelændring velkommen.
– Vi har råbt op før, fordi studieordningerne jo primært skal bruges til at studere. Mange af de her tal lugter af, at folk er kommet herop for at arbejde. Vores tilgang har hele tiden været, at hvis de skal herop for at arbejde, skal de ind på erhvervsordningerne, siger han.
Et spørgsmål om løn
I dag skal en udlænding tjene minimum 415.000 kroner på et år for at få lov til at komme til Danmark og arbejde på den supplerende beløbsordning.
Men timelønnen for bangladeshere i Danmark regnet op til en årsløn ligger på omkring 310-318.000 kroner.
Imens tjener nepalesere en timeløn svarende til en årsløn på omkring 330.000. Det viser tal fra 3F på baggrund af Danmarks Statistik.
– Vi kan se, at de lønninger, som nepalesere og bangladeshere får i gennemsnit, ligger under beløbsordningerne. Så de skulle jo slet ikke have været her, hvis de skulle ind på den almindelige ordning, siger Jesper Grunnet-Lauridsen.