Et psykisk arbejdsmiljø, der gik skævt, efter en ny kirkegårdsleder, Michael Kornbech, kom til.
Sådan beskriver tidligere ansatte, som Fagbladet 3F har talt med, arbejdsforholdene på Næstved Kirkegårde.
Forholdene førte til, at omkring 20 medarbejdere sidste sommer skrev et bekymringsbrev til kirkegårdsbestyrelsen, der satte ord på det giftige arbejdsmiljø og lederens andel heri.
En af de ansatte bag brevet havde været ansat i over 20 år på kirkegården.
Men i løbet af 2024 blev det for meget, fortæller hun til Fagbladet 3F.
– Da den nye kirkegårdsleder kom til, blev der vendt op og ned på alt, fortæller den tidligere ansatte, Lotte, der ikke ønsker sit rigtige navn frem, men det er Fagbladet 3F bekendt.
– Han tog fridage fra os, han smed kolleger under bussen. Og servicen over for kunderne skulle også pludselig være ringere, mente han. Al arbejdsglæden var væk. Jeg har tudet, når jeg kørte på arbejde, fortæller Lotte til Fagbladet 3F.
Har du oplevet dårligt arbejdsmiljø under kirkegårdsledelsen i Næstved?
Dråben, der fik bægeret til at flyde over for Lotte, var dog, da Lisbeth Møller og Karsten Karlsson i hendes øjne blev syndebukke på baggrund af det fælles bekymringsbrev fra medarbejderne.
Fagbladet 3F skrev tidligere på ugen, hvordan Michael Kornbech bortviste de to arbejdsmiljørepræsentanter kort tid efter, at brevet var sendt afsted.
Efterhånden var der så meget, der ikke længere fungerede, hverken etisk eller moralsk, så jeg kunne ikke længere være en del af det
Lotte
– Det var så uretfærdigt. Alle var jo med i det brev og var enige i indholdet. Og så var det dem, der røg ud, fordi de havde taget teten, fortæller Lotte, der selv blev kaldt til tjenstlig samtale i kølvandet på brevet. Men på det tidspunkt havde hun allerede søgt et andet job:
– Jeg troede aldrig, at jeg skulle væk fra den arbejdsplads, men efterhånden var der så meget, der ikke længere fungerede, hverken etisk eller moralsk, så jeg kunne ikke være en del af det længere. Min opbakning til Lisbeth og Karsten var at sige mit job op, siger Lotte.
Kunne ikke se mig selv i det længere
Fagbladet 3F har også talt med et tidligere bestyrelsesmedlem gennem ti år hos Næstved Kirkegårde.
Han bekræfter det dårlige arbejdsmiljø, som Michael Kornbech stod i spidsen for.
Jeg er vant til, at man taler pænt til folk og har respekt for hinanden. Men det skete ikke her.
Anonym
– Jeg kunne ikke se mig selv i det længere. Det seneste år oplevede jeg en kultur, som ingen steder hører hjemme, lyder det fra det tidligere bestyrelsesmedlem, som ikke ønsker at få sit navn frem.
Efter sommerferien i 2024 smed bestyrelsesmedlemmet derfor håndklædet i ringen og forlod bestyrelsen med øjeblikkeligt varsel.
Han var i oprør over den måde, kollegerne på kirkegården blev behandlet på.
– Jeg er vant til, at man taler pænt til folk og har respekt for hinanden. Men det skete ikke her, fortæller bestyrelsesmedlemmet, hvis navn er Fagbladet 3F bekendt.
– Den måde, Lisbeth og Karsten blev behandlet på, var helt uacceptabel. Og generelt var medarbejderne utrygge. Jeg var dybt rystet over ledelsesstilen, og dét var årsagen til, at jeg sagde tak for denne gang, siger han.
Kunne mærke det i min mave
Også en tidligere gartner, der kun nåede at være på Næstved Kirkegårde i halvandet år, bekræfter over for Fagbladet 3F, at hun mødte et dårligt arbejdsmiljø, da hun blev ansat i 2023 – efter den nye kirkegårdsleder var trådt til.
– I og med at jeg havde været på andre arbejdspladser, så ved jeg, hvor godt man kunne have det. Men på Næstved Kirkegårde kunne jeg mærke i min mave, at det var ikke et rart sted at være, fortæller gartneren Julie, der ikke ønsker sit rigtige navn frem.
Jeg observerede, at han svinede hende til og var hård i tonen i et omfang, man ikke skal være
Julie
– Vi følte alle lidt, at vi blev overvåget hele tiden. Det var utrygt at være i. Personligt havde jeg aldrig nogle konkrete konfrontationer med kirkegårdslederen, men der var en oplevelse af, at han gik efter manden i stedet for bolden, siger Julie og fortsætter:
– Og når man aldrig ved, om man bliver den næste, der bliver kastet under bussen, så er det ikke god ledelse. Det skaber mistro og mistillid, siger hun.
Svært at være mellemmand
Julie havde på et tidspunkt ansvaret for gartnereleven Josefine Kobberdal.
Som Fagbladet 3F har beskrevet, spændte kirkegårdslederen flere gange ben for, at Josefine Kobberdal kunne komme til svendeprøve, ligesom han fyrede hende to gange. I sin rolle som elevansvarlig følte Julie sig som lus mellem to negle:
– Jeg observerede, at han svinede hende til og var hård i tonen i et omfang, man ikke skal være, når der sidder et menneske foran én, der græder. Samtidigt havde hun jo også nogle problemer. Det var meget svært at stå i som mellemmand, fortæller Julie.
– Jeg nåede til et punkt, hvor jeg havde ondt i maven, når jeg kørte ind ad porten til mit arbejde. Derfor søgte jeg til sidst væk, og er i dag et sted med en helt anden ledelsesform, fortæller Julie.
Fagbladet 3F har både været i kontakt med Michael Kornbech over telefon og mail for at få en kommentar på den kritik, de tidligere medarbejdere har fremsat.
I en mail henviser kirkegårdslederen til, at Fagbladet 3F “tager udgangspunkt i en episode, som udspandt sig på Næstved Kirkegårde sidste sommer”.
Denne sag betragter kirkegårdsbestyrelsen som afsluttet. Derfor er der ikke yderligere at tilføje, skriver han i en mail.