“Helt absurd”: De bygger for dine penge, men du har ikke råd til at bo der

Pensionskasserne bygger på livet løs i København.

Men det er ikke mange af lejlighederne, som rengøringsassistenter, pædagoger, specialarbejdere eller andre af deres medlemmer kan få råd til at bo i.

Hvis en familie med to børn skal have en fireværelses lejlighed fra deres pensionskasse i landets hovedstad, koster den typisk omkring 20.000 kroner om måneden i leje.

Det vil flere af kandidaterne til overborgmesterposten ved kommunalvalget 18. november lave om på.

– Pensionskasserne bygger overhovedet ikke til deres medlemmer. De skal vise mere samfundssind, siger SF’s sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling.

Enhedslistens teknik- og miljøborgmester Line Barfod, kalder det ”helt absurd”:

– For mange arbejdere vil det betyde mere, om de har en bolig, som de har råd til at bo i, mens de arbejder, end om de får en procent mere i pension, siger hun.

Ikke solidarisk

Men billigere boliger kan føre til et lavere afkast på pensionsopsparingen – og dermed færre penge i hånden, når du går på pension.

Og det er grunden til, at forslaget bliver skudt ned af socialdemokraternes Pernille Rosenkrantz-Theil:  

– Det vil have den konsekvens, at 3F’erne i hele Danmark vil opleve, at deres pensionsopsparing bliver dårligere, end den allerede er. Det er ikke en solidarisk måde at løse problemet med billige boliger, siger hun.

Men det argument køber Sisse Marie Welling ikke:

– Du kan vende den om: Hvorfor skal københavnerne betale for, at provinsen kan få nogle rigtig fede pensionsopsparinger?

Sisse Marie Welling foreslår en model, hvor pensionskasserne sælger deres bolig efter 10-15 år til andels- eller ejerboliger.

Det, mener hun, vil løse to problemer: Dels er afkastet højest de første år, man udlejer en ejendom. Dels kan det skaffe flere ejer- og andelsboliger, som der er stor mangel på.

Spar mindre op og bo billigt

De konservatives børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager er også varm fortaler for, at det bliver billigere for 3F’ere, lærere, pædagoger og andre uden toplønninger at bo i deres pensionskassers ejendomme.

Han foreslår blandt andet, at du får lov til at bruge noget af din pensionsindbetaling til at finansiere en del af huslejen i de lejligheder, som pensionskassen ejer.

– Så ens pensionsopsparing ikke kun bliver noget, man har glæde af, når man er færdig med at arbejde, men også mens man går på arbejde, siger Jakob Næsager.

Højeste afkast?

Hvis kandidaterne skulle få magt, som de har agt, er det næste spørgsmål, om det overhovedet er lovligt for pensionskasserne at leje boliger billigere ud end markedsprisen.

Pensionskasser må gerne vælge etik over profit og sælge aktier i virksomheder som Tesla, Amazon, Nestlé eller Wolt, som har problemer med arbejdstagerrettigheder.

Men eksperter har forskellige vurderinger af, om kommunen kan kræve billigere boliger af pensionsselskaberne – eller om det kræver en beslutning på Christiansborg som med så meget andet boligpolitik.

Vil have modsat effekt

Pensionsselskabernes brancheorganisation, F&P, afviser de tre kandidaters forslag:

– Hvis man vælger at sænke huslejen kunstigt, risikerer man, at byggeriet af nye boliger går helt i stå, som så igen betyder højere priser. Løsningerne ligger i at få fundet flere arealer, der kan bygges på, lyder det fra underdirektør i F&P Tom Vile Jensen i et skriftligt svar.

Han mener – i lighed med Pernille Rosenkrantz-Theil – også at det vil være uretfærdigt for pensionsopspare i provinsen:  

– Hvis pensionsselskaberne skal sænke huslejerne i København, er det jo reelt en omfordeling af pensionsafkast fra for eksempel 3F-medlemmer i Sønderborg til beboere i hovedstaden. Vi har en lovgivningsmæssig forpligtelse til at sikre et stabilt og rimeligt afkast, uanset hvor opsparerne bor – ikke at føre boligpolitik med opsparernes penge, skriver han.