Farlig cocktail: – Det kan få uoverskuelige konsekvenser for dem, hvis de bliver fyret
På Normals varelager i Hedensted kommer medarbejderne fra hele verden. Ifølge to forskere kan de udenlandske arbejdere være nemmere at udnytte.
- Amir arbejder på Normals varelager i Hedensted, og gør alt for ikke at blive fyret - for så kan det være svært for ham at få en dansk opholdstilladelse.
- Ifølge arbejdsmarkedsforker Laust Høgedahl udnytter arbejdsgivere ofte udenlandske arbejderes sårbarhed til at presse dem.
- Udenlandske medarbejdere har ofte begrænset kendskab til fagforeninger eller deres rettigheder, påpeger arbejdsmarkedsforkeren.
- Normal afviser kritikken.
– At blive fyret handler ikke om penge for mig. Det handler om min søns fremtid.
Sådan siger Amir, der arbejder på Normals varelager i Hedensted. Han er flygtning fra Mellemøsten og har boet i Danmark de sidste syv år.
Nu håber han på at få en permanent opholdstilladelse, så han sammen med sin 13-årige søn kan blive i Danmark.
Men for at Amir og sønnen kan få det rødbedefarvede pas, skal han fortsat være i arbejde.
Derfor gør han alt for ikke at blive fyret. Han tager syg på arbejde og springer sin formiddagspause over hver eneste dag, så han kan nå sit daglige mål.
I en artikelserie undersøger Fagbladet 3F arbejdsmiljøet på Normals varelager i Hedensted. Et arbejdsmiljø, der ifølge eksperter og de ansatte er langt fra normalt.
Fagbladet 3F har talt med 17 tidligere og nuværende medarbejdere på lageret.
De beskriver alle en hverdag præget af stress, talrige advarsler, en hård tone, overvågning og en konstant frygt for at blive fyret.
15 af medarbejderne er udenlandske, hvoraf tre kommer fra et land uden for EU.
Store konsekvenser
For at Amir kan få sin permanente opholdstilladelse skal han opfylde en række grundlæggende betingelser og to ud af fire såkaldte supplerende betingelser.
Amir er ikke hans rigtige navn, da han frygter for konsekvenserne ved at stå frem. Fagbladet 3F kender hans identitet.
Hvis vi kommer tilbage til mit hjemland, vil det blive forfærdeligt for min søn
Amir
En af de grundlæggende betingelser er, at Amir fortsat skal være i arbejde, når afgørelsen om hans opholdstilladelse træffes efter otte år i landet.
En anden betingelse er, at Amir i fire år op til afgørelsen skal have været i arbejde i mindst 3 år og 6 måneder.
Amir boede det første halvandet år på asylcentre, og den tid tæller ikke med. Bagefter fik han arbejde i en dansk virksomhed.
Så Amir har et par år tilbage endnu. Derfor kan det få store konsekvenser, hvis han bliver fyret nu.
Amir er nemlig bange for, om han kan blive boende i Danmark, hvis han mister sit job. Men han er ikke kun bange på egne vegne:
– Min søn er 13 år gammel, og vi forlod vores hjemland, da han kun var tre år gammel.
– Han kan ikke skrive, læse eller snakke sproget særlig godt. Så hvis vi kommer tilbage til vores hjemland, vil det blive forfærdeligt for ham, fortsætter han.
Bruger det som en klemme
Ifølge Normals hjemmeside har deres 750 medarbejdere på begge varelagre mere end 49 forskellige nationaliteter, hvilket gør engelsk til det fælles sprog på arbejdspladsen.
Det har ikke været muligt for Fagbladet 3F at kortlægge, hvor mange af de ansatte der kommer fra EU, hvor mange der kommer uden for EU, og hvor mange som er danskere.
Men ifølge flere af Fagbladet 3F’s kilder er der kun en lille håndfuld med dansk baggrund.
Would you like to share your experiences working at Normals warehouse in Hedensted?
Noget, der kendetegner udenlandske arbejdere, er en stor afhængighed af deres arbejdsplads eller arbejdsgiver, fortæller arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Laust Høgedahl.
Samtidig har de sparsomt eller intet kendskab til fagforeninger eller deres rettigheder, understreger han.
Og det er en farlig cocktail, som en virksomhed nemt kan udnytte:
– Det kan få uoverskuelige konsekvenser for de her migrantarbejdere, hvis de bliver fyret. Og det er der desværre nogle arbejdsgivere, som godt ved, siger Laust Høgedahl.
– Og så bruger de den klemme til at presse dem.
Skal sende et signal
Professor og forsker i arbejdsforhold ved Roskilde Universitet, Helge Hvid, er enig i, at udenlandske medarbejdere ofte har sværere ved at sige fra end deres danske kollegaer.
Det skyldes, at arbejdsmarkedet er indsnævret for udlændinge, hvis de ikke taler sproget. Ofte har de ikke et netværk i Danmark, som kan støtte dem.
Og så er det sværere at finde et nyt arbejde, hvis de bliver fyret.
Begge arbejdsmarkedsforskere har fået indblik i mange af de 25 advarsler og fyresedler, som Fagbladet 3F har set.
De kender ikke det grundlag, som advarslerne er blevet givet på, påpeger de. Derfor udtaler de sig kun på baggrund af det, de har fået forelagt fra Fagbladet 3F.
Men ifølge Helge Hvid ser det ud til, at de skriftlige advarsler på Normals varelager ikke kun er til for at blive givet til den enkelte medarbejder. De skal også sende et signal til alle andre.
– Det virker til, at fyringstruslen her bliver brugt som middel til at disciplinere, siger han.
Normal afviser kritik
Fagbladet 3F har forelagt kritikken for Normal, der ikke ønsker at stille op til interview.
Men i et skriftligt svar skriver de, at de ikke kommenterer på enkeltsager.
– Hos Normal tager vi alle henvendelser om arbejdsmiljø meget alvorligt – uanset om de kommer direkte fra vores medarbejdere eller gennem fagforeningen. Vi har kendskab til de sager, som bliver beskrevet, og vi ved, at de er blevet behandlet sagligt. Vi kan ikke genkende beskrivelsen af disse sager, som de præsenteres af Fagbladet 3F, siger Søren Sivebæk, der er CIO hos Normal.
– Generelt oplever vi, at vi har en god og konstruktiv dialog med 3F: Vi har haft flere møder, hvor arbejdsmiljøet er blevet drøftet åbent og respektfuldt, og vi har noteret os, at der ikke har været rejst officielle arbejdsmiljøsager. Ligeledes har arbejdsmiljøorganisationen ikke været involveret. Dertil kan lægges, at Arbejdstilsynet alene har haft positive tilsyn, afslutter han.
Fagbladet 3F har stillet Normal en række opfølgende spørgsmål, men de har ikke ønsket at kommentere yderligere.