Allan blev sendt i groteske pseudo-jobs: Holdt på en sten og lagde bingobrikker frem

Forestil dig dette:

En voksen mand sidder med en sten i hånden, mens en ældre plejehjemsbeboer maler på den med pensel.

Eller: En mand bladrer i en salmebog, mens en plejehjemsbeboer synger salmen højt.

Eller dette: Manden lægger bingobrikker frem, så de ældre kan spille bingo.

Vil du kalde det arbejde?

Det vil Allan Fønss ikke kalde det.

Og han har været i arbejdsprøvning med netop de opgaver.

Plejecentret, han var i arbejdsprøvning hos, nåede samme konklusion.

De kunne nemlig slet ikke vurdere Allan Føns arbejdsevne, fordi den slags normalt bare gøres af pårørende eller frivillige.

Det var Middelfart Kommune, der sendte Allan Fønss til arbejdsprøvning på plejecentret, hvor han skulle udføre opgaverne.

– Udadtil griner jeg lidt af det hele, siger han om salmebogs- og sten-opgaverne.

– Det er jeg nødt til. Men inderst inde er jeg utroligt frustreret over hele mit forløb, siger Allan Fønss til Fagbladet 3F.

Styrke, kræfter og gåpåmod

Den 60-årige 3F’er var engang en mand med styrke, kræfter og gåpåmod – egenskaber, som han brugte som håndmand, chauffør og maskinfører i entreprenørbranchen.

Men det er slut nu, har han erkendt.

Og han ville så inderligt ønske, at Middelfart Kommune også kunne se, at hans kræfter, når det gælder arbejde, er brugt op.

Men det kan kommunen ikke.

I over to år har Allan Fønss kæmpet mod kommunen for at få en førtidspension.

Ikke med stolthed, men fordi kroppen ikke kan mere.

Det var i august 2020, at kroppen led et knæk.

Pludselig forsvandt benene under Allan Fønss på jobbet.

– Benene kunne ikke bære det gamle skrog, som han selv siger.

Diskusprolapser og nedslidt ryg blev hans hoveddiagnoser.

– Jeg troede, jeg ville være tilbage på arbejde efter 14 dage, siger han.

Medicin og smerter

Men virkeligheden blev en helt anden: Operationer, undersøgelser, heftig medicinering og stigende smerter blev hans helt nye hverdag.

Ifølge sagens papirer, som Fagbladet 3F har set, har han mistet 70 procent af sin erhvervsevne.

Flere læger vurderer, at hans tilstand er varig – der er ikke mere at gøre.

I praksis kan Allan Fønss knap nok andet end bare være til. Han vågner flere gange om natten med jag i ryg og ben.

– Jeg sover vel sammenlagt halvanden time, siger han.

Han må skifte mellem at sidde, stå og ligge – hele tiden. Og han kan kun gå med åbne sandaler – lukkede sko giver for store smerter.

Tre lokale virksomheder har sagt nej tak til at have ham i praktik. De kunne ikke tilpasse sig hans omfattende skånebehov.

En af virksomhederne var SuperBrugsen, hvor de rent faktisk kunne de se, hvor dårligt han havde det, når han købte ind. Derfor afviste de praktik på den baggrund, viser dokumenter i sagen.

En kommunal udtalelse fra 2023 lyder: “Lige nu kan Allan ingenting […] og hvis man sætter ham i gang med noget, så vil det ende med at forværre hans helbred, da selv de mest basale ting i hans hverdag kan give ham smerte.”

To gange har 3F Vestfyn på Allan Fønss’ vegne søgt om førtidspension – først i 2023 og igen i 2024.

Begge gange sagde Middelfart Kommune nej.

Allan Fønss klagede derefter til Ankestyrelsen – men de stadfæstede afslaget.

Der er stadig “behov for en praktik med udviklingsskridt”, lyder det fra Ankestyrelsen i afslaget fra sommeren 2025. Heri hedder det blandt andet også:

”Vi lægger også vægt på, at to af dine skånehensyn; muligheden for at ligge ned og kort distance på max. 50 m, ikke forekommer som tilgodesete i praktikken”.

3F: Sagen burde bare være afsluttet

Tilbage står Allan Fønss og ved hverken ud eller ind.

Han er i øjeblikket stadig i det ressourceforløb, som han blev bevilliget i 2024.

Det seneste kommunale tiltag for at vurdere hans arbejdsevne beskriver han med et opgivende grin:

Han bliver én gang om ugen hentet kl. 07.18 af Flextrafik og kørt til et bosted.

Her sorterer han gamle COVID-tests med overskredne datoer.

Hele praktikken, inklusiv kørsel, må højst vare en time – og han er hjemme igen kl. 8.18. Jobcentret betaler for flextaxaen.

– Jeg føler mig pisset op og ned ad ryggen, siger Allan Fønss.

– Jeg forstår ikke, at kommunen bruger ressourcer på en 60-årig som mig, der kan så lidt. Brug dem dog på unge mennesker med potentiale.

Socialrådgiver Given Perera Shreekumar fra 3F Vestfyn stemmer i:

– Jeg har haft sager omkring mit bord, hvor medlemmer har fået tilkendt pension med et bedre helbred end Allan. Med det forløb, han har været igennem, burde sagen bare være afsluttet. I stedet holder man ham hen. Det er ikke godt nok, siger han.

Også den socialt politisk ansvarlige i 3F, Lene Krabbe Dahl, er oprevet over Allan Fønss’ forløb.

– Jeg er næsten uden ord, siger hun til Fagbladet 3F.

– En ting er det uanstændige i, at en kommune finder det rimeligt at udsætte vores medlem for det her og trække sagen sådan i langdrag. Men mest bliver jeg forarget over Ankestyrelsen. I den her sag opfører de sig jo som om, at de var en domstol og ikke en klageinstans, mener Lene Krabbe Dahl.

Vi gør os anstrengelser

Fagbladet 3F har forsøgt at få Middelfart Kommune til at forholde sig til de arbejdspraktikker, Allan Fønss har været i, samt komme med en vurdering af, hvad det er for et arbejde, som Allan Fønss skal tage for at blive selvforsørgende.

Men arbejdsmarkedschef Jeanette Johansen ønsker ikke at kommentere på den konkrete sag.

Hun skriver i en mail til Fagbladet 3F, at kommunen gør sig “anstrengelser for at hjælpe borgere til at få fodfæste på arbejdsmarkedet i et større eller mindre omfang”.

Og at kommunen skal “sikre at alle muligheder er afprøvet og udtømte – og det skal være dokumenteret, at en borgers arbejdsevne er nedsat i en grad, hvor denne ikke kan udvikles til selvforsørgelse, ej heller i et fleksjob med eventuel nedsat ugentlig arbejdstid”, skriver Jeanette Johansen.